DET FØRSTE TRIMESTER

Jeg kan slet ikke fatte, at jeg rent faktisk sidder og skriver det her. Inde i min mave er der en lille blob, som nu har udviklet sig derinde i over tre måneder, hvilket betyder; jeg er gravid! Martin og jeg er begge så spændte på dette kapitel i vores liv, og der er intet jeg hellere vil, end at dokumentere så meget jeg kan.

Lige præcis denne her blog startede jeg for over 7 år siden. Sidenhen har den været flyttet til alle mulige forskellige sider med andre designs, men jeg faldt tilfældigvis over mit gamle login, og blev helt nostalgisk over de gamle indlæg, jeg havde skrevet. Jeg ville ønske, at jeg havde været vedholden og dokumenteret alt lige hér.. men jeg blev bekymret for at dele private ting i en årrække, og pludselig stoppede jeg helt. Nu håber jeg at have denne lille side til mine gamle dage.

Men nu til det aller mest spændende - jeg er for pokker gravid og lige trådt ind i det andet trimester! I slutningen af November havde jeg en fornemmelse om, at et eller andet var anderledes, og den 3. december testede jeg positiv på flere graviditets tests. Det var den første søndag i advent, og samme dag overraskede jeg Martin med en lille advents gave (hvilket vi ellers aldrig gør) hvori, jeg havde lagt den positive test og en baby sparkedragt. Fordi jeg forsøgte at filme videoer i December, tænkte Martin heldigvis ikke spor over, at jeg havde poppet kameraet frem, og var derfor så heldig at filme hele hans og vores reaktion sammen. En video jeg altid vil værdsætte.

Det første trimester har desværre været så hårdt for mig. Da vi fandt ud af nyheden, nåede vi lige at gå glade rundt en uges tid, inden jeg blev alvorlig syg med kvalme og opkast. HG (hyperemisis gravidarum) er noget, heldigvis kun 2% af kvinder går igennem under deres graviditet, men uheldigt for mig, har jeg bare været en af de få. Hyperemisis varierer meget, men i mit tilfælde betød det kvalme 24 timer i døgnet og opkast mellem 5-9 gange dagligt. Jeg lå ned utilpas hele dagen lang, gik ned i vægt, blev dehydreret, og frygtede det ville skade vores lille bitte liv inde i maven.
Martin måtte pludselig tage sig af alt det huslige, alt det med hundene plus min. 3 gåture om dagen, imens han både måtte sørge for (meget krævende) mig og ikke mindst sig selv. Selv her i starten af andet trimester, har jeg både hele og halve dage, hvor jeg intet kan, men jeg føler nu alligevel, at det værste må være bag mig.

Selvom det har været lidt af et mareridt i starten, har der bestemt været gyldne øjeblikke, som fx at se blob på to scanninger og høre det lille hjerte hamre stærkt derud af, imens kroppen vrikkede rundt. At gå rundt med en hemmelighed kun vi to vidste, for ikke at tænke på endelig at fortælle det til vores familie og bedste venner! Der blev delt en masse glædeståre, og nyheden har fået lov til at blomstre i alle samtaler siden, og jeg kan tænke mig, at vores liv fra nu af vil handle om baby. Hvilket ikke gør mig spor...

I det første trimester har jeg elsket:

- Ananas, karry sovs, forårsruller, samosaer, kartoffelmos og kiwi!

- At Martin har smurt mine ben i cremer og olier (imens jeg holdte noget over næsen...)

I det første trimester har jeg hadet:

- ALLE lugte, især cremer, parfume, rengøringsmidler og køleskabet.

- At være hjemme hos os selv (det var bare bedre at være hos mor eller far...)

På den her blog kan man søge tilbage og finde indlæg af den første Valentinesdag Martin og jeg havde sammen for 5 år siden. Hvor glæder jeg mig til at dele dette nye kapitel af vores liv!

- Nanna